Hvor mange forskellige smykker har du liggende og hvor mange af dem bruger du ?
Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et simpelt indlæg om hvor du kan købe de fedeste smykker til den billigste pris men det gør alle de andre jo også
Hvordan får jeg så mit budskab igennem ? – Måske skulle jeg spørge ind til hvad der er vigtigst når man skal købe smykker online. Hmmmmm jeg selv falder tit impulsivt for et fedt smykke i en eller anden smykkebutik på nettet , og ét til og ét til …………. !
Efter en hel del handler i de omtalte smykkeshops har jeg efterhånden lært at selvom smykket er total cool er det ikke sikkert det passer til mig – ikke fysisk ment, men til hvem jer er og hvad jeg står for. Det kan faktisk gå hen og virke lidt kikset hvis ikke det falder ind i både min livsstil og kropsbygning. Forestil dig en lille spirrevip af en mand der har forelsket sig i en monster cuban link stålhalskæde på ½ kilo og 25mm bred
– ja ikk ! – det er selvfølgelig meget malerisk men det er mega vigtigt at tingene hænger
sammen.
Har du f.eks ikke mødt et menneske som du var ved at tabe både mund og hage over fordi det ubeskrivelige fandtes lige foran dig. Et komplet match imellem f.eks makeup, tøjstil, smykkevalg & duft og så lige netop den personlighed som dukkede op imellem det hele. Hvis ikke, kan jeg sige at det er en misundelseslignende tilstand som ikke driver over med det samme. Men husk det er ikke alt man ikke kan købe for penge og det omhandler bla erfaring og indføling, samt at turde handle ind rådført af sin mavefornemmelse og ikke købe ind med øjnene alene.
Derfor er mit råd også at det ikke nødvendigvis er tidens smykketrends der gør den store forskel hos dig. Hvis du er bevidst om det, kan det sagtens være at det er en mere klassisk smykkestil der hamrer din udstråling 6 trin i vejret. F.eks sølvsmykker kombineret med læder er en fantastisk tidløs stil der både er super eksklusiv og meget basal på samme tid.
Det vigtigste er at du føler dig godt tilpas med dine smykker. Måske er du typen der bærer de samme smykker både til fest og på arbejde men så ved du også hvilken kvalitet det kræver og kan ikke nøjes med billige smykker i Kinaimport design til 3 for 100,-
Jeg er ved at lave en blog hvor kvinder kan komme med input om hvad de synes om mænd der går med smykker og accessories. Man skal jo ikke tilsidesætte at vi mænd går en hel del op i hvad pigerne synes om os og om vi er cool nok. Derfor er det rart at høre hvad de har af gode ideer og hvad der måske kan tænde dem ved en mand – udover hans basale upolerede fremtoning !
Så er du kvinde er du velkommen til at smide et par ord om dine tanker omkring smykker til mænd. Det vil blive værdsat og sikkert også læst med stor interesse af de mandlige læsere.