Pas på du ikke klistrer

Skrevet af: Don Draper Jr. den 25. februar 2012



Her følger et kort skud fra hoften. Artiklen henvender sig særligt til dig, hvis du har tendens til at klistre, når du bliver glad for en pige. Det kan nemlig få øjeblikkelige konsekvenser for dit forløb, hvis du lidt for hurtigt bliver lidt for needy.

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at mennesker har tendens til at ville have det, de ikke kan få. Du kender det sikkert selv. Man vil altid have det legetøj, de andre har, ligesom det sjældent er godt nok, når man så får fat i det. Det kan ikke oversættes helt til relationer mellem mennesker, fordi andre følelser også kommer ind i spillet fra sidelinjen. Men generelt gælder det, at det sjældent er godt at afsløre for meget af sig selv for hurtigt, hvis dit mål er at fastholde pigens interesse over tid.

Du skal med andre ord holde lidt igen. Det er super fedt, at du endelig har fundet en pige, du er glad for. Du går en fantastisk tid i møde. Men husk på, at jagten ikke er overstået, fordi du har været sammen med hende et par gange. Lad være med at skrive til hende hele tiden, og lad være med at indvi hende i alle dine tanker – også selvom du er ved at eksplodere af glæde og kærlighed. Hvis hun får nys om, at hun ved, hvor hun har dig, bliver du hurtigt uinteressant.

Lyt til dit indre jagtinstinkt
Jeg har det selv sådan, at jeg lynhurtigt mister interessen, hvis en pige begynder at klistre for meget. Mit jagtinstinkt bliver slukket fra den ene dag til den anden. Jeg gider med andre ord ikke kæmpe for det, hvis jeg ved, at jeg altid kan få lige præcis det, jeg gerne vil have fra hende. Omvendt kan jeg mærke, at jeg bliver mere og mere interesseret, når hun holder lidt igen. Når hun ikke svarer på mine beskeder med det samme. Når hun ikke altid kan ses. Det er med til at fastholde jagtaspekt i vores forhold og gør, at jeg gider blive ved med at kæmpe for hende.

På samme måde gider jeg heller ikke høre, at hun ikke ser andre. Jeg vil gerne have konkurrencen. Jeg vil gerne kæmpe for min plads i hendes hjerte, seng og liv. Det er med til at holde mig på dupperne. Og jeg lever retfærdigvis op til nøjagtigt det samme, for at fastholde hendes interesse i mig.

Tag det her med fra artiklen: Læg mobilen fra dig. Hold dine tanker for dig selv. Skriv dem ned eller fortæl det til en ven, hvis det bliver for meget. Find på noget andet at lave, hvis I ses for tit. Travle personer er sjældent needy, fordi de simpelthen ikke har tid til at være det. Det kan med andre ord tyde på, at du ikke har nok indhold i dit liv, hvis dine veninder eller kærester ofte fortæller dig, at du klistrer for meget.

Check lige den her video ud også. Den er meget amerikansk, men de har fat i det rigtige:

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.5/5 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +2 (from 2 votes)


Dem der læste denne artikel, læste også disse:

  • Sådan scorer du flere damer
    Mange forsøger at gøre forførelse til en mere kompliceret disciplin, end det behøver være. Problemet er som regel, at disse personer har en økonomi...
  • Derfor får du ikke nok sex
    Hver gang jeg møder folk, der har problemer med damer, har jeg gjort det til en vane, at spørge om de prøver at få pigerne med hjem. Svarene er cho...
  • Fire bøger enhver scorekarl skal læse
    Måske har du fritid til overs eller måske vil du være verdens mest belæste scorekarl. Det kan også være, at du har bare lyst til at udvide horisont...
  • Bliv klogere på Facebook-dating
    Dating på Facebook deler vandene. Nogle mener, at det er absolut no go, mens andre bruger det flittigt til alt andet end netværkspleje. Personligt ...
  • Sådan gør du, hvis pigen ikke tager initiativ
    Vi har en brevkasse, hvor vi får en masse gode spørgsmål fra vores læsere. Denne gang er spørgsmålet et af dem, vi har modtaget en del gange. Den h...
  • Rigtige mænd læser avis
    Du skal holde dig opdateret, hvis du vil holde dig interessant. Både i forhold til kvinder, men også i forhold til din omverden i bredere forstand....

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>