Vidste du, at det faktisk kan være en sjov og smagfuld oplevelse at få dækket sit daglige proteinbehov? Nok ikke – men det kan det. Her får du en opskrift på en himmelsk omgang fedtfattige proteinpandekager.
Du skal selvfølgelig lige huske, at du lige skal have styr på, hvor meget protein du skal bruge, før du giver dig i kast med pandekagerne. Det giver nemlig den stik modsatte effekt, hvis du får for meget protein.
Jeg har personligt eksperimenteret med et decideret mix til proteinpandekage fra Nutripower, selvom du også kan blande dit eget pandekagemix. Det her var bare enklere, fordi jeg gerne ville prøve en ny smagsvariant alligevel.
Desuden er jeg virkelig en sucker for en løsning, der giver lækre pandekager på ganske kort tid. Blandingen er også krydret med små bananstykker, hvilket er helt perfekt, da jeg i forvejen plejede at hugge en banan eller to ned fra morgenstunden.
Opskriften er faktisk ret simpel. Du tager 45 gram af proteinpandekageblandingen og tilsætter 1,5 dl vand eller mælk. Ryst eller rør sammen – og så er du faktisk klar. Fordel blandingen på en varm pande med en lille smule fedtstof og husk så, at den første næsten altid bliver dårlig. Hvis din første bliver en kæmpe succes, så vil jeg gerne kende din hemmelighed.