→ Find billigt træningstøj og proteinpulver her
Levering dag til dag og prisgaranti. Bliv hakket til sommer - din rejse mod drømmekroppen starter her.
www.bodyman.dk
→ Vil du have vaskebræt til sommer?
Vil du også vide, hvordan du taber fedtet og bliver hakket til sommer? Skyd genvej her. Vi har anmeldt Tim Ferriss' nye bog The 4-Hour Body.
www.atscoredamer.dk/anmeldelse-af-the-4-hour-body.html
→ Er din garderobe klar til sommer 2012?
Spar kassen på shorts, t-shirts, solbriller og meget andet fra kendte mærker. Hos SmartGuy finder du det hele.
www.smartguy.dk
Den 1. januar 2012 sker der ting og sager på det danske spillemarked. En lang række udenlandske bookmakere får licens til at udbyde spil i Danmark, hvilket betyder, at Danske Spils monopol definitivt bliver ophævet.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke udenlandske bookmakere, der får dansk licens fra nytårsskiftet.
Opdateret den 4. januar 2012: Hjemmesiden Texaspoker.dk har lavet en endnu mere omfattende gennemgang af de mange nye bookmakere på dansk jord. Læs meget om de bookmakere, som har fået licens til at udbyde spil i Danmark her.
55 bookmakere med dansk licens
I alt har de danske spillemyndigheder uddelt 55 licenser til 38 forskellige selskaber fordelt på knap 200 domæner. Myndighederne har uddelt to forskellige licenser.
Den ene licens er en såkaldt betting-licens, der giver selskaberne mulighed for at udbyde sportsvæddemål og lignende. Den anden licens er en casino-licens, der – som navnet antyder – giver selskaberne mulighed for at drive casino og pokervirksomhed på nettet.
En række udenlandske bookmakere har kun fået tildelt én type licens, mens en række andre har fået begge licenser, og således kan tilbyde både casino, poker og sportsvæddemål fra 1. januar 2012.
Tolv udbydere udelukkende med dansk casino-licens
Vi starter med listen over bookmakere, som kun har fået dansk licens til at udbyde poker- og casino-spil. Nogle af selskaberne er udenlandske bookmakere, mens andre, for eksempel Ekstra Bladet, er danske virksomheder, der nu udvider deres forretningsområder til også at omfatte spil på nettet.
- SPILNU.DK ApS
- 888 Denmark Limited
- Apollo Entertainment Limited
- Cryptologic Operations Limited
- Ekstra Bladet Spil A/S
- Gnuf Limited
- Hillside (Gibraltar) Limited
- I-gaming ApS
- Megapixel Entertainment Limited
- Red Club Gaming United
- Reel Denmark Limited
- Skill on Net Limited
Bookmakere med begge licenser
Spillemyndighederne har givet følgende virksomheder lov til både at udbyde casino, poker og sportsvæddemål uden indtægtsbegrænsning.
- Betfair International Limited
- Betsson Malta Limited
- Bonnier Gaming Malta Limited
- Cashpoint Limited
- Danbook Limited
- Danske Licens Spil A/S
- ElectraWorks Limited
- Entraction Operations Limited
- iGame Malta Limited
- Interactive Sports Limited
- Intouch Casino Limited
- Ladbrokes Internation Limited
- Nordic Betting Limited
- Nordic Odds Limited
- PKR Technologies Limited
- Scandic Bookmakers Limited
- Unibet (Denmark) Limited
Foruden spiludbyderne ovenfor, har en række virksomheder også fået såkaldt indtægtsbegrænsede licenser. Disse spiludbydere er:
- Swush.com ApS
- Aller Media A/S
- Casidio Limited
- CTRL Mobilive ApS
- Dot Net Gaming Limited
- DUmarca Gaming Limited
- THWeb Games ApS
Bemærkninger til de nye spillelicenser
En lang række etablere bookmakere får i første omgang ikke glæde af et liberalt spillemarked i Danmark. Spiludbyderne Expert, Bet-at-home, PaddyPower og WilliamHill har således ikke opnået dansk licens.
Det samme gælder for en række asiatiske bookmakere. Herunder også 188Bet, Pinnacle, SBObet og Canbet. Det er dog værd at bemærke, at disse udbydere slet ikke har anmodet om dansk licens.
Licenserne løber i første omgang fra 1. januar 2012 og et år frem. Spillemyndighederne vil derefter tage licenserne op til genovervejelse, og derefter enten forny eller inddrage de udstedte licenser. De licenser, som bliver fornyet, vil vare i fem år frem.
Baggrunden for den nye spillelicens
Den 4. juni 2010 vedtog Folketinget en lovændring, som ophæver Danske Spils spilmonopol fra 1. januar 2012. Indtil da havde Danske Spil været den eneste virksomhed, som havde tilladelse til at udbyde lotteri, sportsvæddemål og lignende.
Den nye lovgivning betyder, at udenlandske bookmakere kan søge om dansk spillicens, så de kan udbyde spil i Danmark. De danske spilmyndigheder, SKAT, har opstillet en række kriterier for alle de virksomheder, som ønsker tilladelse til at operere i Danmark.
Du kan læse mere om liberaliseringen af det danske spilmarked her.